De sidste to dage har jeg deltaget i et arabisk bryllup via Maha’s familie. Maha og hendes familie er den, jeg ser mest hernede privat, og ikke om Maha mente, at vi skulle gå glip af et bryllup. Så afsted til byllup det kom vi. All dressed up, som vi havde lovet hende.

Et bryllup hernede er delt i to. Det betyder at første del kun er kvinder, og den anden del er inklusiv brudgommen og ”ring-ritualet”.

Lad mig sige det mildt, for ingen ord er alligevel store eller stærke nok til at give et klart billede af sådan et arrangement.

Vi mødte op til en forsamling, hvor alle kvinderne havde smidt tørklæderne og de lange frakker, og i stedet var hoppet ned i de mindste, glimrende og kulørte kjoler. Henna-tatoveringer overalt, for ikke at tale om en make up og hår-opsætning, som ikke engang de mest dedikerede drags ville kunne leve op til. Desværre måtte vi ikke tage billeder, men jeg lyver ikke når jeg siger, at et sådan arrangement minder mest af alt om en blanding af trippet-syre-fest-møder-amerikansk-prom-møder-drags-show-møder-Japansk-crazyness. Det var vildt.

Vi fik ikke lov at sidde og varme bænke længe, før der kom et par unge damer i det mest sindssyge outfit, skrigende ”I love you, I love you” og rev os i arme og ben for at få os med op og danse. Lidt generte lod vi os rive med ind på dansegulvet og fra at være dansker-ydmyg, dansede vi lige så åndsvagt som alle de andre. De var vilde med os. Efter 50 gange ”I love you” blev det også nemmere for os at råbe hysterisk tilbage ”I love you to”!!! Hvilket fik dem endnu mere op i gear. Det var på en eller anden måde så urealistisk at være vidne til og deltage i arrangementet og for at udholde det, var vi også nødt til at overgive os til musikken, atmosfæren og opmærksomheden. Hver gang jeg sukkede i træthed og udmattelse, opfattede de det, som om at jeg hujede, og så hujede de vildt igen, klappede endnu mere, dansede endnu vildere… Det var som om, de alle var sendt afsted på MDMA og Amfetamin på samme tid. Og indimellem ærgrede vi os lidt over, at de var så nærrige med deres drugs, for halle-fucking-lujah, hvor kunne vi godt have brugt lidt af det samme, som de var på! Det var så grænseoverskridende. I Danmark ville man i det mindste have drukket en sjus eller fem for lige at stive selvtilliden af, før man kastede sig ud i diverse dansegenrer.

På et tidspunkt bliver vi alle hevet (tvunget) op på scenen, foran bruden, for at danse… Oh can you imagine? Foran omkring 200 skrigende og klappende kvinder. Jeg var egentlig høfligt i gang med at takke nej, men pludselig går det op for mig, at det er et kæmpe kompliment, og at de elsker både selv at stå på scenen, og at se andre danse på scenen, og dette kompliment var vi nødt til at imødekomme… Så der stod vi så, og dansede, alt hvad vi havde lært af arabisk dans. Jeg kan ikke sætte ord på hvor komisk det var. Og når jeg nu fortæller, at jeg blev udråbt til at være den bedste danser – ”a VERY strong dancer” – så vil mine venner og veninder derhjemme nok hulke af grin en ekstra gang.  For hvis der er noget, jeg (normalt) ikke er, så er det med statsgaranti en god danser!

Aftenen sluttede med masser af farvelkys, I love you, I’ll miss you, why are you not married – you are beautyful – komplimenter, inden vi skulle op til brudens nærmeste familie i en anden lejlighed og spise og danse yderligere.

Det var virkelig en stor oplevelse. Måske en af de stærkeste jeg har haft, ikke mindst fordi, at det var så anderledes, og ikke kan sammenlignes med noget derhjemme (så skulle det da lige være Cph Pride)!

Anden dagen var mere afdæmpet med konservativt outfit og bruden i en stor hvid maregns kjole med sølv glimmerstjerner og bad-tast brude buketter.

Jeg må nu engang sige, at palæstinensere er ufattelig smukke. Eller rettere deres børn er. Inden mange af dem desværre bliver overvægtige og misvedligeholder deres tænder. Selv Maha – som er opvokset i Danmark, børster kun tænder på sine børn ca. 2 gange om ugen. Sad but true.

Det er virkelig under alt kritik og ikke mindst til stor undren fra min side, når tandlægebesøg er meget dyrt hernede. 

Børn helt ned til 3 års alderen var i balkjoler, og mere make up end jeg selv ville tage på til nytår. De ser bedårende ud, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg synes, at det er sørgeligt, at deres liv afhænger af denne påtagede skønhed. Deres børn lærer fra de er helt små, at dulle sig op og gøre sig til (lige indtil de selvfølgelig bliver pakket ind i tørklæder) for alle ved, at de smukkeste først løber af stablen med ægteskab, mand og børn. Det er desværre stadig hovedmålet i rigtig manges liv hernede.

Generelt oplever jeg en helt anden – eller misforstået oplevelse af livskvalitet hernede. Jeg skal selvfølgelig passe på med at generalisere for meget, så jeg tager udgangspunkt i Qalilia, hvor jeg bor og arbejder.

De bekymrer sig ikke om helbredet, som vi gør derhjemme. Børn og voksne spiser mere slik, chips og sodavand på en måned, end jeg indtager på et år. Hvis det kan gøre det.

18 % af befolkningen har diabetes, og størstedelen af den voksne befolkning er overvægtige. De fleste voksne har hypertension og undlader, ofte på grund af økonomi, medicinen på trods af et tårnhøjt blodtryk på 180/100. Jeg havde aldrig forventet så kritisk sundhedstilstand, før jeg kom, og så det med egne øjne. Senkomplikationerne ved diabetes er en af de største årsager til død blandt den voksne befolkning. Det er skræmmende, når det i ”princippet” kunne være så simpelt at undgå.

Det var lige et sidespor. Back on track. - Skulle man nogensinde være så heldig at blive inviteret til et bryllup i mellemøsten, så må man ikke sige nej. Det er en kæmpe oplevelse!

Og vi er selvfølgelig så ”heldige” at have to bryllupper mere i slutningen af måneden ;)

Jeg er glad og lykkelig over mit valg af land til udveksling. Jeg gør mig mange refleksioner omkring livet, både for de palæstinensiske folk, men i særdeleshed også for mit eget. Jeg synes, jeg lærer så mange ting på godt og ondt. Jeg bliver bevidst om ting, jeg vil undgå i mit eget liv, men også om ting jeg vil bringe med tilbage. Ikke mindst når jeg en dag skal have familie og børn.

Jeg er rigtig lykkelig lige nu. Jeg synes mit liv er spændende og fyldt af kærlighed. Jeg er taknemmelig for mine muligheder for at leve selvstændigt og for at udleve mine drømme, og ikke mindst for alt det jeg har derhjemme. Tak. 

<3 til jer.

Jeg har taget hul på mine fridage ved et besøg på byen lokale børnehjem. Mange af børnene var dog taget på sommerferie hos slægtninge, og de børn der var tilbage, var desværre for generte til et foto, og ønskede ikke at udstille dem som dyr i et bur. Jeg fik til gengæld taget nogle billeder af deres værelser og deres lejeplads, som er bygget af et hold danske frivillige håndværkere sidste år. 

Jeg var glædeligt overrasket. Særligt deres lille lejeplads var jeg en smule misundelig på. Det var et lille åndehul og en grøn plet i himlen i en ellers ret grå beton by. 

Mine medstuderende er taget til jerusalem for at hygge sig, og jeg har meget modent valgt at blive hjemme i Qalqilia for at skrive min eksamensopgave. Pt hader jeg mit valg, men jeg ved, at jeg bliver både lettet og lykkelig, når min mor og søster om en uge kommer, og besøger mig - og jeg ikke skal tænke på en deadline. Jeg skal kun tænke på at kysse min dejlige familie, spise godt, vise dem "mit land" og nyde hver et øjeblik.

Palæstina er virkelig dejligt, men vi lægger ører til så mange morsomme udtalelser ind imellem. Hér får I et udsnit af mærkværdige ting, både vi og andre har sagt i løbet af de sidste par uger. Muligvis er det for internt, men jeg synes I skal have lov at følge med. Jeg er sikker på at de sygeplejersker og sygeplejestuderende veninder jeg har, som læser dette, i det mindste vil ryste lidt på hovedet.

En sygeplejerske bliver undrende spurgt af min med studerende hvorfor han bærer smykker, når han arbejder. I Danmark er det forbudt af hygiejniske årsager, da undersøgelser har vist at der sidder et hav af vira og bakterier på ringe og armbånd/ure. Derpå kigger han undrende på sin ring, og tager den af med ordene "look!! - It's clean!"

En læge viser hvordan man syer en patient. Han kigge på min medstuderende og spørger hende: "what did I do wrong here?" 
Studerende: "hm... it's not sterile."
Lægen: "No, it's not sterile, I don't wear sterile gloves - This procedure is all wrong in every way".
Studerende: "But if you know that why don't you make it sterile?"
Lægen: "oh, there's no control so we're all just getting lazy".

Ok... (Den dag lovede vi hinanden de studerende imellem, at hvis en af os skulle blive indlagt, skulle der hele tiden være mindst én af os til stede, til at kontrollere procedure og medicin).

Som begrundelse for hvorfor vi skulle tro på Gud:

"Jeg troede ikke på Gud da jeg boede i Danmark, men da jeg så kom hertil, vidste jeg bare at der var en Gud. En dag tænkte jeg bare: Hvor kommer regnen fra?"

....stilhed.... Vanessa: "øh, fra skyerne!"....

"Hvad så med sommer? Det er Gud der har lavet det!"

Vil ikke mene at hendes intention virkede efter hensigten ;)

Læge: "Nooo, cigarettes are not unhealthy - there are no evidens that it causes cancer".

Står ude foran hospitalet en aften og ryger en cigaret. Da jeg ser en af lægerne komme imod mig, skodder jeg skamfuldt min cancerpibe i jorden... Lægen: "Ah, you smoke? That's nice!". 

Da jeg en dag skal skælde ud på den familie's , som vi ofte besøger, yngste søn, - Er det værste jeg kan finde frem; "Ved du hvad Mahmoudi - jeg håber du får en rigtig grim og tyk kone med dårligt bindevæv".

Den del er sgu så ærgerlig ikke at kunne kontrollere ved  tvangsægteskaber :S

Vi taler om forelskelse en aften. Os 4 piger i bilen. Om at gå hånd i hånd, og snave løs i hvert et lyskryds, imens ens ben føles som gele under én. Om suset i maven og den brusende lykkefølelse det kan give i kroppen. 

Vi er gået i selvsving.

Laura: " Åh det er bare så dejligt at være forelsket. Jeg elsker tanken om at være forelsket - hm - så får jeg bare fyren til at fylde alle hullerne".

...stilhed... 

Vanessa: "Alle hullerne? høhø"

Jeg er blevet kaldt mange mærkelige ting hernede so far. Vanessa er åbentbart svært at huske. Jeg er blevet kaldt "Venice, Venicia, Christiania, V" osv, men et navn jeg ikke havde set komme var "Nafizza"!

Jeg ved godt hvad sådan én betyder hjemme i Danmark. Og det kan jeg lige så godt sige... Sådan én er jeg ikke!

Men hernede betyder det "værdigfuld". Og så forsvandt min fornærmelse som dug for solen, og jeg begyndte så småt at glæde mig over ind imellem at høre mig selv blive omtalt "Nafizza". :)

Jeg oplever igen og igen, til stor forargelse og samtidig stor lettelse og glæde, hvordan folk er dobbeltmoralske hernede.

Haraam er et udtryk, der hentyder til enhver handling der er forbudt af Gud. Når nogen "synder" er det Haraam. Det bliver sagt meget hernede. Folk er godt klare over hvad der er Haraam, og peger hurtig fingrer, eller taler om andre der synder, men jo bedre man lærer folk at kende, jo mere finder man ud af, at de laver masser at ting der er Haraam  - drikker alkohol (ofte) ryger hashisi eller dyrker petting udenfor ægteskabet. 

Har prøvet at nævne at livet kun er skægt med en lille smule Haraam. Og det giver de mig så ret i. Woop woop.

Forresten faldt jeg lige over dette syn, da jeg tidligere idag assisterede sundhedsplejerskerne på Klinikken.

Kære alle,

Dagene løber afsted med hastige skridt, og jeg er så småt ved at være gået fra hjem-ve til en følelse af, at have travlt og tænke "hey - hvor blev dagene af? Jeg har alt for meget, jeg skal nå endnu". 

Det er både dejligt snart at skulle se mine vidunderlige venner og veninder igen, elskede familie og Københavns livlige gader og stræder, men samtidig skal jeg til at koncentrere mig om at være 100% til stede og få det bedste og mest muligt ud af min sidste tid. Jeg har under 4 uger igen til jeg rammer Kastrup lufthavn!

Jeg er blevet gladere og gladere for at være på hospitalet. Har haft 2 virkelig gode uger på Men's ward, hvor jeg har forbedret mange praktiske sygepleje skills og haft rigtig mange gode snakke om livet, kærligheden, ægteskaber, livsstil m.m. 

Har lige afsluttet en dejlig weekend med pigerne i Ramallah, hvor vi lavede mad til "dansker aften" i det Danske Hus I Palæstina, tog lidt på bar, badede ved det døde hav og spiste godt. 3 dages skøn afslapning og endnu mere shopping af broderier og puder. Kufferten kan snart ikke holde til det mere.

Jeg starter i Klinikken imorgen, som modtager de fleste patienter forud for en indlæggelse, vaccinationer af børn, sårbehandlinger, sundhedspleje m.m. Så jeg får forhåbentligt set lidt af hvert de næste par dage. 

Imorgen holder vi fødselsdag for både Edda og Anne, og fejrer dem med et mad-orgie (as usual) hos vores lokale mor og hendes famile, og mandag er vi inviteret til "fest" for alle Palæstinas sygeplejersker, i Ramallah, med fuld fart på dans og sang. Så invitationer og aktiviteter er der nok af. Ja, faktisk er det lidt en kamp at få en aften alene med sine studiebøger...! 

Min søde mor, søster og mors veninde har lige booket flybilletter, og kommer derfor ned, og besøger mig nogle dage i juni, hvor de selvfølgelig skal se det bedste og det sværeste ved Palæstina. Jeg har forsøgt at arrangere, at de både slapper ved en pool, besøger dejlige restauranter og barer, bader ved det døde hav, men ligeledes skal de med mig ud til en flytningelejr udenfor Ramallah, og også opleve intensiteten mellem palæstinensere og jøder i Hebron. Jeg glæder mig helt vildt til at vise dem et land, som jeg efterhånden kender rimelig godt og holder meget af, og som er et minde for livet.

Hallelujah for spontanitet.

Kærlighed til jer derhjemme. Håber I har nydt distortion #syg-af-misundelse!!!

"Konkyliens sang" rører mit lille hjerte hver gang jeg læser det.  

Sommerblæsten synger blå

I min sanselige krop,

Det suser i mit hoved –

Det er en konkylieskal

Fra evighedens strand,

Og verdensvæsner,

Barnlige sjæle

Holder mig for øret,

Hører mig koge og suse.

Langt borte fra

Kommer lyden,

Kommer en sagte solrislende lyd

Fra grønne gennemsigtige bølger,

Fra der hvor inden véd – så vokser den

Nærmere, nærmere

Kommer den,

Og det er som du synker i et stort hav af længsel

Og bader i evighedens bølger.

Og kommer du, og ser du

Og finder min skinnende form,

Min regnbuefarvede skal,

Da vil du længes –

For jeg synger som sommerblæsten

Om det som sov i dig selv –

Og vågner engang måske,

Når solen har drukket mine farver,

Og vi ser de smilende børn,

Hvis drømmende øjne er stjernerne,

Der kigger på jordens svingende kugle

Og lytter til mærkelige toner –

Jeg synger som sommeblæst,

Hør mig,

Over det susende hav

Usynlig kommer jeg farende –

Op bag jordens skuldre

Stiger små skyer,

Jeg fører dem med mig,

Jeg giver dem vinger,

De store, hvide, flagrende skyer.

Jeg giver bølgerne liv

Og evig bevægelse,

Jeg kysser dem bløde og eftergivende,

Jeg kysser den gejle og skumfrådende,

Jeg lader dem rase og rulle med øjnene

I afmægtige lidenskaber.

Jeg lader dem synge sig smægtende trætte

I kystens frodigt smilende arme –

Min vej er evig,

I stilheden dør jeg,

Men hvor jeg er, synger livet –

Du ser mig drage med skyer over landet

Og velsigne jorden,

Du mærker min ånde i modent korn,

I solbrun markduft,

Du hører mig hviske i krydret lyng, i biernes summen,

Du hører mig synge i mågernes stormskrig,

I solsortens messesang,

Mine vingers pust går gennem dit vindue

Og lufter gardinet,

Du hører mig synge dybt i dig selv,

I dit susende blod,

Jeg hører alle levende hjerter på jorden,

Og de ler af lyst.

Jeg synger sol og sæd –

Jeg stemmer instrumenterne,

Sjælenes – legemernes,

Jeg lader tonerne stige,

Jeg slår orkanens akkorder an,

Jeg synger sansernes symfoni –

Skønne og skyldfri

Er skabningerne,

Som en rød tråd

Slynger floden sig

Fra skød til skød,

Fra slægt til slægt,

Gennem livets land

Til evighedens hav –

Rislende rene er vi

I det hvide solrige,

Som luften efter tordenvejr –

Strålende sandsletter er vores tanker,

Hvilende på stranden

O plastiske skikkelser,

Usammenhængende er sandkornene,

Kommer orkanen

Hvirvles mod alle verdenshjørner

De små kloder –

Umådelige er vi,

Ladet med almægtige lyster

Som en elektrisk sommerdag –

Når skyer formørker solen

Med gigantiske gudespil –

Når hvide, vingede englebørn

Jages af sorte djævleunger

Og de sorte sejrer –

Under bjergenes bragen

Floders styrten,

Og de sendes lynende stråler

Af flydende ild,

Og de pisker flammer

Af jordens skød

Og bringer død

Og dårskab.

Men om aftenen, når luften dirrer

Over blomstrende lyng

Og duftende korn,

Da synker solen i knæ

Og græder blod,

Da kysser den jordens skuldre

Med en glorie om hovedet,

Og da kommer stjerneøjnene frem –

Og jeg synger min elskedes drøm –

Jeg rækker helt op i himlen

Og river en stor, rød stjerne ud,

Det er hendes hjerte - -

Og jeg holder det i hænderne,

Og ser,

Hvor det banker og bobler varmt

Og det hvisker og giver mig nøglen

Til alle himlens gåder –

Men jeg ser, hvordan det fryser

Og fryser til en stor klump af guld,

Og jeg tager mig eget hjerte

Og lægger det i hende –

Så smelter hun og smiler

Og hviler tryg som jorden

I sin grønne seng.

Hendes øjne er åbne og nøgne

I den dybeste favnende drøm –

Og vi hører et sydhavns dønninger slå

Mod en solberuset og ensom ø.

Hendes negle er røde koralrev

I armenes rytmiske  bølger,

Og brysterne buede kraterbjerge

I et fjernt og fantastisk land,

Hendes magtgyldne lysende underliv

Er en japansk måneskive,

Hendes skød er en skovsøs dunkle mystik

I det mørkeste Afrika –

Og vi drømmer, at tiden er død,

Og jorden falder ned

Og slår hul på himlen

og vi ser de smilende børn

hvis drømmende øjne er stjernerne –

de går og leger

ved stranden –

så finder de en konkylieskal –

en tusindårig konkylieskal –

og det tager den op

og lytter ---

Jens August Schade 1985